Rambøll samler Energi og Olie & Gas i ny enhed

5. januar 2018
Rambøll samler sine to forretningsenheder Energi og Olie & Gas i ny organisation. Det sker for at imødekomme markedets øgede fokus på bæredygtighed og kundernes stigende behov for integrerede energiløsninger i hele værdikæden.
Havvindmøller og platform

Havvindmøller og platform

Kontakt

Thomas Rand

Adm. direktør, Energi
T: +45 5161 8610

John Sørensen

Executive Director, Energi
T: +45 5161 7000

Da Rambøll i 2016 blev den første ikke-kinesiske rådgiver på havmølleparker, var det resultatet af et tæt samarbejde mellem to forretningsenheder: Rambøll Energi designede stålfundamenterne til de 100 havmøller i et område præget af jordskælv og bløde havbundsforhold, mens Olie & Gas designede den 400 megawatt store offshore transformerplatform til havmølleparken.

Fra januar 2018 bliver de to forretningsenheder samlet i en ny organisation under navnet Rambøll Energi. Den nye enhed vil beskæftige 1.500 medarbejdere globalt med en portefølje på 4000 projekter og en omsætning på 1,2 milliarder kroner årligt.

Administrerende direktør for den nye enhed bliver Thomas Rand, som har været administrerende direktør for Rambøll Energi siden 2010. John Sørensen, som har været administrerende direktør for Olie & Gas siden 2009, bliver executive director.

Ved at kombinere de to enheder kan Rambøll bedre imødekomme ændringer og krav på det globale energimarked. Selv om olie og gas fortsat vil spille en vigtig rolle i fremtidens energimix, er der en stigende tendens i retning af et energisystem baseret på vedvarende energi og øget fokus på bæredygtighed. Store aktører inden for olie- og gassektoren som Total og Statoil ændrer deres portefølje og strategier for at imødekomme denne grønne omstilling.

Derudover har oliemarkedet nået et lavere niveau efter fald i oliepriserne, hvilket fremmer konsolidering i markedet.

En one-stop-shop for energi

For Rambøll har den globale markedsudvikling et stort potentiale, som bedre kan udnyttes ved at samle de to forretningsenheder inden for energi.

"Vi har allerede i dag en række store energikunder til fælles," siger Thomas Rand, administrerende direktør for Rambøll Energi. "Med sammenlægningen har vi nu 1.500 medarbejdere, der udelukkende arbejder med vedvarende og konventionel energi lokalt og globalt."

"Sammen kan vi bedre rådgive vores kunder med en holistisk tilgang til de udfordringer, de står over for, og totalrådgivning på tværs af energisektoren med tværfaglige tilbud, der dækker hele værdikæden," tilføjer John Sørensen, executive director i Rambøll Energi.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918