dcsimg Offentlig digitalisering: Mere ledelse, tak - Rambøll i Danmark
    
|
Offentlig Digitalisering 2017
22. marts 2017

Offentlig digitalisering: Mere ledelse, tak

Digitalisering fylder mere og mere i den offentlige sektor. Det stiller krav til de ledere, der skal drive og navigere i den digitale udvikling. I disse dage samles aktørerne så i Aarhus til konferencen Offentlig Digitalisering 2017.

 

Af Martin Christiansen

I dag onsdag den 22. marts, blev Digitaliseringsprisen 2017 uddelt. En pris, som Rambøll Management Consulting og en række partnere står bag. Og i morgen går Rambølls Peter Pietras på scenen til årets digitaliseringskonference. Fælles for begge indslag er et udtalt fokus på at turde tænke i alternative løsninger, når det gælder offentlig digitalisering.

Under konferencesporet Digitalt lederskab deler Pietras ud af erfaringer fra bogen Ledelse i D-land, som udkom i februar.

Tag ansvar

Hovedpointen i bogen er, at lederne skal forstå teknologien og gøre brug af de muligheder, digitaliseringen giver, men samtidig skal de huske de rammer og dynamikker, de er underlagt. Især ansvar står øverst på listen over det, som en succesfuld topleder skal mestre i relation til digital ledelse.

- Når det kniber med at placere et ansvar for kulsejlede it-projekter, handler det ofte om, at ingen rigtig tog ansvar. Med ansvar følger kommunikation og i mange tilfælde en ny mission, der skal messes igen og igen. Her er ledelse jo en central løftestang, fortæller Peter Pietras.

På scenen torsdag er også medforfatterne Ejvind Jørgen, tidligere Rambøll, nu cBrain og Per Tejs Knudsen ligeledes cBrain. Sammen med Peitras er de aktive i Dansk IT og har interviewet 12 offentlige topledere til bogen. Herfra destilleres kardinalpunkterne for god digital ledelse; mission, kommunikation, organisation, tilgang, tilpasningsevne og software.     

Forretningsudvikling stadig vigtigere

Ifølge IT i praksis 2016 er de offentlige topchefer og IT-chefer dog ikke videre fokuserede på at udvikle forretningen. Kun godt 1 ud af 10 mener, at it-organisationens faktiske rolle er at bidrage aktivt til udviklingen af forretningen og dens muligheder.

Hvis man i stedet spørger, hvad de mener, fremtiden byder på, er cheferne mere optimistiske. Hver anden mener således, at it får en rolle i at udvikle forretningen om blot to år. At tallet aktuelt er så lavt, kan skyldes, at det ikke nødvendigvis handler om at komme først i det offentlige, men om at komme rettidigt og rigtigt, siger Peter Pietras:

- Uanset hvad så kniber det altså med risikovilligheden i de offentlig organisationer, og topledere bør derfor arbejde med organisationens tilpasningsevne og massere teknologien ind. Toplederen skal dog ikke rulle teknologien ud over organisationen - snarere rulle teknologien ind i organisationen, så den enkelte medarbejder får ejerskab og har været igennem de relevante refleksioner.

Eksperimentér, lær, tilpas

Hvis en organisation skal udvikle forretningen og udnytte de digitale muligheder, er det nødvendigt med risikovillighed og agilitet. Den erfaring har man gjort sig i Erhvervsstyrelsen, som også holder oplæg på årets konference:

- Hastighed er rigtig vigtigt. Verden er alt for dynamisk til projekter, der tager flere år. Vi arbejder meget med at prøve af; eksperimentere med, hvordan vi kan møde kundernes behov og tænke i nye baner. Det gælder om at fejle hurtigt, lære og så tilpasse, siger Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen.

Vinderne af digitaliseringsprisen blev i øvrigt Styrelsen for It og Læring, Helsingør Kommune og Statsforvaltningen.

Du kan bestille din egen version af Ledelse i D-land her eller følge med i konference på Twitter under #offdig.

Kontakt

Peter Pietras
Peter Pietras
Seniorkonsulent; Samfundsdigitalisering, digital strategi, it-strategi & governance
M5161 5611
Epeps@ramboll.com
Steen Christensen
Steen Christensen
Director; Ansvarlig for IT i praksis*; Digital strategi, it-strategi- og governance
M5161 7878
Estec@ramboll.com