dcsimg Kan de danske byer levere på FN’s mål for bæredygtig udvikling? - Rambøll i Danmark
    
|
Folkemøde - bæredygtig udvikling
15. juni 2017

Kan de danske byer levere på FN’s mål for bæredygtig udvikling?

De danske byer virker som det logiske lokomotiv for bæredygtig udvikling. Men byerne deler en blind plet, mener Rambøll-ekspert. Det taler han om med tidligere FN-formand, Mogens Lykketoft, på årets Folkemøde.
 

Af Martin Christiansen

På årets Folkemøde samler opmærksomheden sig bl.a. om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. De såkaldte SDG’ere (Sustainable Development Goals). Ét af de steder, hvor målene diskuteres, er i Dansk Arkitektur Centers telt i Allinge. Her ser man på de danske byer som hjemlige lokomotiver for målene. I panelet finder vi Mogens Lykketoft, der som tidligere formand for FN’s Generalforsamling nærmest personificerer SDG’erne, mens Rambølls Henrik Seiding flankerer den forhenværende formand og en række andre eksperter.

Velsmagende cocktail

At det går godt for de danske byer, kan de færreste være uenige om. De største af dem sipper aktuelt af den velsmagende cocktail af vækst i samfundsøkonomien og vandringen fra land til by. Det giver mod på byudviklingsprojekter i stor skala og klare klimaambitioner. Og den slags forpligter, siger Henrik Seiding, byudviklingsekspert i Rambøll Management Consulting:

- Når New York City går i rette med Trumps tilbagetog fra klimaaftalen i Paris, så handler det jo om, at New York, som mange andre byer, mærker klima-konsekvenserne for fuld kraft. Byer som New York arbejder ikke med disse ting på grund af ideologi, men fordi det er nødvendigt. Samtidig er det et udtryk for den magt, byerne har i den globale økonomi, hvor vi i nogen grad er på vej fra nationalstater til bystater. Byer er jo også et mini-kosmos, hvor der inden for ganske få kvadratkilometer udspiller sig en række af de afhængigheder, som SDG’erne forsøger at adressere.

I en dansk sammenhæng oplever Den Europæiske Kulturhovedstad, Aarhus, en voldsom opblomstring. Både international opmærksomhed og prestigebyggeri skyder i vejret, mens København for sin del er anerkendt som lederen i den grønne verdensøkonomi. Det har bl.a. London School of Economics beskrevet.

Den blinde plet

I teltet på Bornholm centrerer debatten sig om verdensmål nummer 11, Bæredygtige byer og samfund og mål 17 om Partnerskaber.

Men byerne bør udvide perspektivet, mener Henrik Seiding. Han peger på en blind plet i den aktuelle byudvikling. En plet, som flere måske opdager ved at sætte flere af verdensmålene for det indre øje:

- Vi har været rigtig gode til at tænke holistisk i nyere tids byudvikling. Det har i sig selv været et nybrud, men holistisk betyder typisk tværfagligt. Der er stadig lidt for langt fra tværfagligt til reelt holistisk i betydningen mangfoldigt. Når byerne holder workshops eller borgerhøringer, møder den hjemløse jo ikke lige op og giver sit besyv med. Vi bør i min optik skrue op for investeringer i social infrastruktur. Det gavner alle i det lange løb.

Stadig flere ghettoer

Selvom byudviklingsprojekter i fx Aarhus Ø eller Carlsbergbyen har klare mål for almen bebyggelse, rækker det næppe i det store billede. Baseret på en omfattende kortlægning fra 1985-2011 konkluderede den tidligere regering i 2014, at vi får flere og flere ghettoer i Danmark. Ghettoer for de rige - og ghettoer for de fattige. Typisk klos op og ned ad hinanden, hvor eksempelvis Nørrebro er blandt landets fattigste kvarterer klemt inde mellem up-coming Vesterbro og velbjergede Østerbro.

Problemerne opstår, når dynamik og mangfoldighed udebliver, og et ’dem og os’ indtræffer. Det betyder, at ulighed og manglende inklusion giver spændinger og uro, som er i stor kontrast til det gode og trygge byliv, forklarer Henrik Seiding.

Han peger bl.a. på to undersøgelser, der udfordrer tænkningen om, at ulighed giver mere mobilitet og vækst. Det modsatte synes at være tilfældet.

OECD konkluderede således, at mere lighed kunne have ført til mere vækst i de 14 lande, hvis samfundsøkonomi blev analyseret til bunds i perioden 1990-2010. På samme måde udfordrede en IMF analyse den såkaldte trickle down teori, at en velstandsstigning hos de rigeste også kommer de fattigste til gode. Det ser ikke ud til at være tilfældet. En stigning i indkomst hos de 20 pct. rigeste fører ikke til velstandsstigning i samfundet – det gør derimod en indkomststigning hos de 20 pct. fattigste, ifølge den omfattende analyse.

Mere lighed gør byer bedre

Og hvad har det så med byudvikling at gøre, kunne man fristes til at spørge?

- En vis grad af ulighed er typisk uproblematisk. Det konkluderer IMF og andre også. Men en stigende ulighed har store sociale omkostninger og vil fx kunne aflæses i manglende adgang til uddannelse. Derfor kunne en mulighed jo være, at kommunerne tænker SDG-mål nummer 4 om lige adgang til uddannelse ind i deres byudvikling, fordi adgang til kvalitetsuddannelse vil være en katalysator for bæredygtig vækst i byen. Og altså også mere lighed, som er indeholdt i mål nummer 10, siger Seiding.

Den 3-dobbelte bundlinje

Rambøll-eksperten anerkender dog, at det kræver stor organisatorisk modenhed at øge mangfoldigheden, for det øger samtidig kompleksiteten af byudviklingsprojekter. For at imødekomme kompleksiteten hiver Henrik Seiding en kendt kanin op ad hatten:

- For at gøre det mere simpelt kunne man med fordel genopdage den tredobbelte bundlinje med fokus på økonomi, klima og social. Det er en tredeling, som SDG’erne faktisk er funderet på. Jeg oplever, at byerne har fint styr på business casen og klima-delen, så man bør spørge sig selv; ”fremmer vores aktuelle udviklingsplaner reelt mangfoldigheden og den sociale mobilitet”. Hvis ikke, byerne kan svare et rungende ja til det, må de på den igen.

Mere om emnet

Find flere events om FN’s mål for bæredygtig udvikling ved at søge i Folkemødets program.

Du kan også læse om SDG’erne på FN’s hjemmeside eller se, hvordan Rambøll arbejder med FN målene og afrapporterer på de opnåede fremskridt.

 

Læs mere om bæredygtig byudvikling

 
New York skyline
Planlægning - nøglen til succes
Grundig, holistisk planlægning kan binde ingeniør-ekspertise sammen med strategisk rådgivning – og sikre bæredygtig udvikling. Læs artiklen

Kontakt

Henrik Seiding
Executive Director, Management Consulting
M5161 8255
Ehers@ramboll.com
Neel Strøbæk
Group Market Direktør, Byudvikling
T+45 5161 8641
Enes@ramboll.com
Wwww.ramboll.com