Han har Rambølls internationale kikkert for øjet

11. januar 2017
Rambøll har hentet en ambitiøs direktør med et internationalt mindset fra Verdensbanken til at lede transportdivisionen for Internationale Projekter.
Jens Hede

Jens Hede

Jens Chr. Helbech Hede

Jens Chr. Helbech Hede

Direktør, Transport, Internationale Projekter
T: +45 5161 2593

Jens Chr. Helbech Hede, 47, skal bygge broer i mere end en forstand som ny direktør for Rambølls 130 mand store division for Internationale Projekter. Divisionen står bag nogle af Danmark og verdens største infrastrukturprojekter, som tæller blandt andet Fehmerntunellen, Nordhavnstunnellen, Nordhavnsvej, en ny lufthavn og havn i Manila og Nordeuropas største broprojekt, the Queensferry Crossing, i Skotland. Som ny direktør for divisionen skal han bygge bro til globale transport- og infrastrukturkunder på de internationale markeder og derigennem sikre international vækst.

"Vi ser store muligheder på det internationale marked for transport- og infrastrukturprojekter. De internationale projekter kræver ledere med et internationalt mindset og stærke interkulturelle kompetencer. Med en lang udlandskarriere i ryggen er Jens Chr. Helbech Hede det helt rette match til at speede op for Rambølls internationale vækst inden for blandt andet broer, tunneller, havne og lufthavne, hvor vi oplever en stigende efterspørgsel fra kunder internationalt. Han er en leder og holdspiller, som vil hjælpe Rambøll med at gå ind i en ny international vækstfase,” siger Søren Brøndum, Executive Director for Transport i Rambøll Danmark.

Jens Chr. Helbech Hede er fløjet ind direkte fra Washington, hvor han de sidste tre år har arbejdet for Verdensbanken med udvikling og implementering af infrastrukturprojekter- og programmer i hovedsageligt Sydøstasien og Kina. På CV’et står også udstationeringer i Laos, Thailand og Indonesien samt tidligere 16 år i Rambøll, herunder fem år som afdelingsleder for vejafdelingen, hvis indtjening blev femdoblet over fem år.

Jens Chr. Helbech Hede ser frem til igen at skabe vækst i Rambøll inden for transport og infrastruktur: 

”Rambøll er i dag en fremtrædende global spiller inden for sit felt, men jeg tror, at vi kun lige har set det internationale potentiale, som Rambøll har. Jeg ser frem til at bidrage til at få Rambøll endnu mere ud over grænserne sammen med mit team, og ikke mindst at bringe den internationale erfaring, vi høster, med tilbage til vores nordiske kunder. Vi har hele verden i kikkerten og vil være opmærksomme og konstant på mærkerne i forhold til, hvad der foregår derude,” siger Jens Chr. Helbech Hede, divisionsdirektør i Internationale Projekter.

Jens Chr. Helbech Hede er uddannet civilingeniør fra DTU inden for infrastruktur og har en HD i Ledelse og Organisation fra Handelshøjskolen i København. Han er gift med Julee fra Laos, som er social- og sundhedsmedhjælper, og sammen har de to piger på fem og 10 år. Fritiden går med at læse biografier og erindringer eller tage i Parken for at yde support til sin hjerteklub FC København. 

Han erstatter Søren Brøndum, som nu er Executive Director for Transport i Rambøll Danmark. 

Læs mere om vores ydelser inden for Transport.

Projekter

Orientkaj Station bliver en af de nye metrostationer i Nordhavnen

Metro forbinder ny bydel med resten af København

De kommende beboere i den nye bydel Nordhavnen får en effektiv og miljøvenlig transportform. To nye metrostationer skal nemlig forbinde den nye bydel med resten af København, Frederiksberg og brokvarterene.

Nordhavnsvej

Nordhavnsvej

Nordhavnsvej-projektet er første etape af en ny vejforbindelse til Nordhavn. Nordhavn er et gammelt industri- og havneområde, der skal udvikles til et nyt byområde i den nordøstlige del af København. Byområdet er fuldt udbygget planlagt til 40.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser. Nordhavnsvej skal derudover lede både den tunge lastbiltrafik og bolig-arbejdspladstrafikken til Nordhavn uden om Hellerup, Østerbro og Indre By.

Verdens længste vej/tog-tunnel

Skandinavien og det øvrige Europa vil i fremtiden blive forbundet af verdens længste kombinerede vej- og togforbindelse.

Manila Air- and Seaport

Feasibility studie for stort havne- og lufthavnsprojekt i Manila

Rambøll har gennemført et feasibility studie for et nyt kombineret havne- og lufthavnsprojekt i Sangley, Manila, der efter visionen skal forvandles til Manilas nye indgangsport for skibstrafik og flypassagerer.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918