dcsimg Bestseller vælger Rambøll som rådgiver på markant vartegn - Rambøll i Danmark
    
|
BESTSELLER tårn og by fra fugleperspektiv
10. august 2017

Bestseller vælger Rambøll som rådgiver på markant vartegn

En udvidelse af det eksisterende hovedsæde i Bestsellers hjemby Brande skal rumme et højhus-hotel, der efter planen bliver over 200 meter højt - og dermed Danmarks højeste bygning.
 

Bestseller skal etablere en udvidelse af sit eksisterende hovedsæde i virksomhedens hjemby, Brande, og har valgt Rambøll som ingeniørrådgiver.

Hovedsædet skal rumme detailbutikker for virksomhedens forskellige tøjbrands, kontorer og et højhus-hotel med tilhørende konferencebygning. Højhus-hotellet skal efter planen være over 200 meter og bliver dermed Danmarks højeste bygning.

Visionen for projektet er at skabe et markant udstillingsvindue for Bestsellers produkter over for kunder og samarbejdspartnere og samtidig etablere et attraktivt uddannelsesmiljø for medarbejdere.

”Rambøll har samarbejdet med Bestseller i en årrække, og den gode relation har uden tvivl været medvirkende til, at valget faldt på os fremfor de andre tre rådgivere, der bød på projektet”, siger Kenneth Kjærgård Jørgensen, leder af afdelingen for industribyggeri i Rambøll Danmark og overordnet kundeansvarlig.

”Det er et fantastisk spændende projekt, hvor vi skal stå for al ingeniørprojektering og projekteringsledelsen, så vi får mulighed for at vise vores fulde styrke på tværs af Byggeri i Danmark men også internationalt. I projektet bringer vi nemlig også vores stærke internationale kompetencer inden for højhusbyggeri i spil og har koblet specialister på fra Singapore, Dubai, London og Glasgow.

Kontrakten løber over tre år. Det arkitektoniske design udarbejdes af Dorte Mandrup Arkitekter A/S.

Kontakt

Kenneth Kjærgård Jørgensen
Kenneth Kjærgård Jørgensen
Afdelingsleder, Industri
T+45 5161 3732
Eknj@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
Kristian Schiønning Bache
Engineer
M+4551611329
Wwww.ramboll.dk