dcsimg Barrierer for bæredygtighed skal fjernes - Rambøll i Danmark
    
|
Det kræver internt samarbejde og langsigtet tænkning at skabe bedre livskvalitet i byer
11. august 2017

Barrierer for bæredygtighed skal fjernes

Et nyt speciale konkluderer, at virksomheder der arbejder med at højne livskvalitet, skal være bedre til internt samarbejde og langsigtet tænkning. Forfatteren er blandt deltagerne i en workshop, der skal hjælpe til at opfylde FN’s bæredygtighedsmål.

 

Af Michael Rothenborg

Når verden frem mod 2030 skal opfylde FN’s bæredygtighedsmål, er det nødvendigt med hjælp fra virksomheder, der har bæredygtighed og livskvalitet i byer på dagsordenen. Men ofte må disse virksomheder overvinde interne barrierer som kortsigtet tænkning og samarbejdsproblemer, hvis de skal have mest muligt ud af dette fokusområde.

Det er en af hovedkonklusionerne fra Rambøll-arkitekt Agustín Granados i specialet ‘Conceptualization of Liveability’ for Aalborg Universitet. Han er netop blevet valgt som en af de unge talenter, der skal deltage i en eksklusiv workshop, arrangeret af Unleash – et globalt innovationslaboratorium, der bygger netværk rundt om bæredygtighedsmålene.

Bestyrelsesmedlemmerne i Unleash kommer blandt andet fra Købnehavns Universitet, MIT, Japan Innovation Network, Lego fonden, Volvo, Carlsberg, og blandt partnerne er Rambøll Fonden. Det første Unleash Innovation Lab begynder på søndag – og får input fra blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen, tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard og den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels.

Tænk holistisk, ikke i siloer

Som Agustín Granados fremhæver i sit special så er holdningen til livskvalitet i byer ændret sig dramatisk i de seneste tiår. Op til 1970’erne eller endda 1980’erne var den meget inspireret af den berømte franske arkitekt Le Corbusier, der mente, at ‘Bygninger er maskiner til at leve i’. I dag er idealet snarere inspireret af den danske arkitekt Jan Gehl: ‘Først liv, så rum, så bygninger – den omvendte tilgang virker aldrig’.

Indenfor multi-disciplinære ingeniør- og arkitektfirmaer er der dog stadig forskellige holdninger til hvilke konkrete løsninger man skal bruge – og silotænkning, hvor medarbejdere nogle gange glemmer at tænke holistisk. Derudover er der internt pres for, at hvert projekt skal give overskud, og det forhindrer nogle gange medarbejdere i at afprøve forskellige projekter, der kunne være profitable på lang sigt.

Ifølge Agustín Granados er løsningen at fremme samarbejde – for eksempel ved liveability workshops, hvor medarbejdere lærer hvordan man lærer af hinanden.

“Ved sådanne workshops er det nødvendigt, at kundens behov er repræsenteret – for eksempel i form af en hovedaktør, der er ekspert i emnet og samarbejde med resten af teamet”, forklarer han:

“Design med input fra forskellige faggrupper vil give et mere holistisk resultat og støtte fokus på kunden”.

Tag udgangspunkt i mennesker

Seniorkonsulent og bæredygtighedsspecialist Gitte Gylling Hammershøj Olesen fra Rambøll er også udvalgt til Unleash-workshoppen. Hun har i det seneste år arbejdet på konceptet "Liveable Buildings” - et tværgående, internationalt udviklingsprojekt, der fokuserer på integration af kulturelle, sociale og fysiske værdier for at øge bæredygtigheden i bygninger.

"Der bør ikke kun være fokus på de tekniske løsninger, der kan øge bæredygtigheden i bygninger. Vi skal i højere grad tage udgangspunkt i de mennesker, der bor i bygningerne, og deres behov for godt indeklima og andre sundheds- og miljøaspekter," siger Gitte Olesen, der er ph.d. i bæredygtigt byggeri.

Bæredygtighedsmålene – 17 mål, der skal bidrage til en bedre verden i 2030 - blev vedtaget af samtlige FN-lande i 2015. Bæredygtighed inklusive at bidrage til opfyldelse af FN-målene er et grundlæggende element i Rambølls nye strategi ’Winning Together’.

 

 

Læs mere

 
Unleash

Læs mere om unleash her.

Da byplanlæggerne blev tvunget til nytænkning
En hovedstad i recession og kunstneriske danske arkitekter inspirerede det 21. århundredes byplanlægning. Tag med en af Rambølls førende eksperter på en rejse flere tiår tilbage – og frem - i tiden.
Læs artiklen her

Bæredygtige bygninger - gode for både miljøet og økonomien
Højere ejendomsværdi, lavere omkostninger og sundere, mere komfortable rum. Det er de primære fordele ved bæredygtige bygninger, ifølge den nye, store nordiske undersøgelse ’Green Market Study’.
Læs artiklen her

Kontakt

Agustín Granados
Agustín Granados
Arkitekt
T+45 5161 2187
Eagm@ramboll.dk
Gitte Gylling Hammershøj Olesen
Gitte Gylling Hammershøj Olesen
Seniorkonsulent
T+45 51612014
Eggho@ramboll.dk