"Man får virkelig lyst til at være her"

Tre studerende på en DTU-diplomingeniøruddannelse reflekterer over deres praktikophold i Rambølls vanddivision. Alsidigheden og arbejdsmiljøet gør indtryk.

Tre studerende på en DTU-diplomingeniøruddannelse

Kontakt

Thomas Jensen

Thomas Jensen

Ingeniør
T: +45 5161 8055

Af Martin Zoffmann 

De ser skarpe ud, som de sidder der i mødelokalet, opvakte og med ingeniørens nysgerrige energi: Emil Gudmand Pedersen, Martin Moustgaard og Henrik Dalsgaard Sloth. 

Alle er de studerende på diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Infrastruktur på DTU i Ballerup, og alle er de i øjeblikket i praktik i Rambølls internationale vanddivision. Fælles for dem er ligeledes en faglig interesse for vand. En interesse der imidlertid er opstået på forskellige måder. 

Martin har altid vidst, at han ville arbejde med vand. Især den fysiske dimension af det våde element interesserer ham. Emil er mest fascineret af sammenkoblingen af vand og konstruktioner, fordi den aldrig bliver statisk. Og Henrik har særligt øje for de udfordringer, som eksempelvis skybrud giver for samfundet. 

Bliver taget seriøst 

Men hvilke muligheder har man så for at udleve en sådan faglig interesse som praktikant hos Rambøll, og hvilke erfaringer kan man tage med tilbage til studiet? 

”Vi frygtede jo nok lidt, at vi ville få de opgaver, som ingen andre ville røre ved,” starter Emil og bliver straks mødt med bekræftende blikke fra sine to medstuderende, inden han hurtigt fortsætte: 

”Men sådan er det ikke. Selvfølgelig får vi lov at løse nogle rugbrødsopgaver, men jeg tror, at vi alle er blevet overrasket over, hvor meget ansvar man får som praktikant, og hvor seriøst man bliver taget af sine midlertidige kolleger.” 

Højt tempo 

Martin nikker og uddyber: 

”For eksempel sidder jeg på et projekt i Hellerup, hvor vi planlægger et udløb til Øresund. Her får jeg lov til at følge projektlederen meget tæt og samtidig prøve mig selv af som projektleder. Tempoet er højt, men kollegerne er virkelig imødekommende og hjælpsomme, og det bliver tydeligt for mig, at det godt kan betale sig at lære andre ting end kun de hardcore tekniske ting, som er i fokus på studiet.”  

Emil er både med på det store Damhusledning-projekt i København samt på et projekt på Lynetten, hvor der etableres nye rådnetanke. 

”Det bliver hurtigt tydeligt, at selvom man fokuserer på et bestemt fagligt område som ’vand’, så er opgaverne hos en rådgiver som Rambøll stadig utroligt alsidige,” siger han. 

Stærk disciplin 

Henrik arbejder på det store projekt ’Gentofterenden’, der spiller en nøglerolle for klimatilpasning af et større område nord for København. Her arbejder han tæt på Rambølls byggeleder, er med til kundemøder og får samtidig mulighed for at prøve kræfter med programmerne CAD og Microstation i relation til virkelige problemstillinger. 

”Det er fedt at arbejde på vigtige projekter i den virkelige verden. Og som studerende bliver man inspireret af den professionelle kultur, der er hos en rådgiver som Rambøll. Der er en stærk disciplin, og du hører aldrig nogen sige ’det nåede jeg ikke lige’,” reflekterer han og tilføjer: 

”Der er et godt arbejdsmiljø, og selvom der er travlt, er der en god tone. Man får virkelig lyst til at være her.” 

Gad godt nørde mere igennem 

Selv om de alle tre således er tilfredse med deres praktikforløb så langt, er der naturligvis også ting, der kunne være anderledes. 

”Nogen gange kunne man godt ønske sig flere muligheder for virkeligt at nørde igennem med den specialistviden, vi terper på studiet,” siger Martin. 

”Omvendt står det også klart, at man vi virkelighedens verden skal supplere sin specialistviden med andre kompetencer, som for eksempel projektledelse og borgerkontakt. Livet hos en rådgiver er meget alsidigt. Så når nogen næste gang på studiet spørger ’hvorfor skal vi lære det her’, er svaret meget enkelt: ’Fordi man skal bruge det i praksis’.”

Læs mere

Studerende placerer Rambøll i top tre

Danske studerende søger i stigende grad mod virksomheder med et stærkt brand, hvor man kan gøre en forskel, samfundsmæssigt.  Det fremgår af en storstilet undersøgelse, hvor de unge igen tildeler Rambøll en topplacering.


Klæd dig på som global ingeniør

Der bliver flere og flere grænseoverskridende projekter samtidig med, at konkurrencen fra lavtlønslandene bliver hårdere. Her giver en af vores direktører gode råd om, hvordan du som ung ingeniør bliver klar til globaliseringens udfordringer og muligheder.


Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417