Rambøll ønsker at være den uomtvisteligt førende rådgivervirksomhed i Danmark i år 2015, hvilket kræver de bedste medarbejdere og ledere. Kompetenceudvikling er derfor særligt i højsædet.
Vi sætter derfor en ære i at kunne tilbyde en bred vifte af attraktive kurser og udviklingsforløb, så den enkelte medarbejder kan styrke sin profil i takt med forretningens udvikling.
Vi tror på, at løbende udvikling og læring skaber arbejdsglæde og et spændende karriereforløb. Arbejdsglæde skaber bedre resultater og samarbejde, gør medarbejderne mere åbne for forandringer og mere kreative og innovative. Har vi glade ansatte, skaber vi endnu bedre resultater og en endnu bedre arbejdsplads.