dcsimg Sådan får du job i Rambøll - Rambøll i Danmark
     
|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sådan får du job i Rambøll

Som jobsøgende er det yderst vigtigt, at CV og ansøgning er gennembearbejdet. Det kræver derfor, at jobsøger har arbejdet omhyggeligt med sit CV og den motiverede ansøgning, og at de rette erfaringer og kompetencer står tydeligt og ordentligt frem.

Modtageren gennemgår ofte mange ansøgninger, og det er derfor vigtigt, at ansøger er skarp og får prioriteret den erfaring og de kvalifikationer, som ansøger besidder. Det er nemlig dokumenterne, der er afgørende for, om jobsamtalen forhåbentlig bliver en realitet.

 
 

CV

Medarbejderne i Rambøll skal bidrage innovativt til udvikling af forretningen. Det er derfor vigtigt, at vores ingeniører, designere, managementkonsulenter og andre medarbejdere besidder de rette kompetencer og er interesseret i at udvikle disse. Dit CV skal derfor ikke blot afspejle, hvad du har lavet og bidraget med i tidligere jobs, men også hvad du har lært.

Som ansat i Rambøll er man med til at skabe resultater af højeste kvalitet, og det er derfor vigtigt, at vores medarbejdere kan demonstrere en god forretningsforståelse med fokus på både tid, økonomi og kvalitet i den samlede levering. Du bør derfor også demonstrere, hvilke relevante resultater du har været med til at skabe tidligere.

 

Ansøgning

Vi ønsker motiverede medarbejdere, som sætter en ære i at arbejde i Rambøll. Din ansøgning bør derfor afspejle din motivation for at arbejde netop hos os. Sæt dig ind i vores værdier og forretning og fortæl, hvordan du passer ind i billedet. Kom med eksempler på, hvordan du arbejder selvstændigt og i tværfaglige teams, samt hvordan du sikrer innovation og kreativitet i projekterne. Nævn også meget gerne hvilke projekter, du har været på og hvilke dele af projekterne, du har erfaring med eller foretrækker.

Som nyuddannet eller studerende er det vigtigt at fremhæve de kvalifikationer, værdier og mål, du selv har og hvordan du kan opfylde de forventninger, der stilles til jobbet. Fremhæv gerne erfaringer fra projektarbejde, der kan være relevant for den pågældende stilling, og hvorfor Rambøll skal vælge dig. En ansøgning skal gerne fylde én side og ikke mere.


Jobsamtalen

Til jobsamtalen er det vigtigt, at du viser interesse for os og bringer din viden om Rambøll i spil, så vi kan se, at du er motiveret for at arbejde hos os. Sæt dig mentalt ind i jobbet inden samtalen og vær på forkant, så du ved hvilke udfordringer jobbet indebærer, og hvilke behov der skal dækkes. Det er din opgave at fortælle os, hvordan du er i stand til at opfylde disse behov. Det er en god idé at komme med konkrete eksempler og spørge ind til den pågældende stilling, arbejdsopgaver og afdelingen, så vi kan se, at du har forberedt dig på samtalen.

Kontakt

Carolina Mir Tønder
Carolina Mir Tønder
Senior Rekrutteringspartner
M+45 51616267
Eclmt@ramboll.dk