dcsimg Klæd dig på som global ingeniør - Rambøll i Danmark
     
|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Klæd dig på som global ingeniør

Globaliseringen åbner op for muligheder og udfordringer i ingeniørfaget, og omfanget og intensiteten af tværnationalt samarbejde vil øges markant frem mod 2025. Der bliver flere og flere grænseoverskridende projekter samtidig med, at konkurrencen fra lavtlønslandene bliver hårdere. Her giver en af vores direktører gode råd om, hvordan du som ung ingeniør bliver klar til globaliseringens udfordringer og muligheder.

 
Rambøll Global
 

Tag et udlandsophold og bliv inspireret

Udlandserfaring bliver mere og mere afgørende. Er du studerende, så tag et semester i udlandet. Brug også mere tid med dine udenlandske studiekammerater – både til hverdag og i forbindelse med projekter. Er du allerede færdiguddannet, så sørg for at blive udstationeret mindst et halvt år og bliv inspireret af, hvordan de gør tingene i andre lande. Det vil øge din værdi, og styrke din evne til at tænke internationalt i en verden, der konstant bliver mindre.

Lær af dine globale kollegaer

Hvis du vil arbejde med de store infrastrukturprojekter eller rådgive om vand, miljø eller energi på globalt niveau, er det nødvendigt med en forståelse for, hvordan man arbejder globalt. Pas på med kun at søge samarbejde med de kollegaer, du allerede kender fra dit nærmiljø. Udnyt globaliseringens øgede adgang til kompetencer og opsøg samarbejde med de bedste ekspertiser inden for dit fag, uanset hvor i verden de befinder sig, og uanset om de er i din virksomhed eller udenfor.

Forstå konteksten

Specialistviden er intet værd uden forståelse for konteksten og helheden. Er du for eksempel med til at bygge Femern-tunellen eller en lufthavn i Manila, skal du som ingeniør kunne svare på spørgsmålet: Hvad kommer det til at betyde for de mennesker, der bor i lokalsamfundet? Det er ikke nok bare at kunne svare på, hvad det kommer til at betyde for trafikken. Hensynet til miljø, bæredygtighed, turisme og den fremtidige samfundsudvikling vil være lige så vigtige parametre i projektet som trafiktallene.

Hold dig opdateret om nye teknologier

Den teknologiske udvikling, hvor alt bliver mindre og hurtigere, går rivende stærkt. Derfor er det vigtigt, at du holder dig internationalt opdateret på nye og kommende teknologier inden for dit fagområde. Lær også at bruge teknologien til at kommunikere med dine interessenter ved at simulere og visualisere det, du laver, så omgivelserne bedre forstår sammenhængen. Det kan fx være en simulering af, hvordan lokal trafik interagerer med cykler og gående, så man både får en effektiv by og en by, der understøtter menneskelig trivsel. Dine samarbejdspartnere forstår visualisering og simulering langt bedre end tal og tegninger, fordi det føles som at være der selv.

Bliv god til virtuel kommunikation

Internationale projekter stiller krav til din evne til at arbejde og kommunikere virtuelt med kolleger, samarbejdspartnere, kunder og leverandører fra andre lande. Overvej hver gang, hvilket medie, der passer bedst til det, du vil kommunikere om. Lær hvordan du enkelt og sikkert afholder virtuelle møder, hils på dine vigtigste internationale kolleger på instant messenger en gang imellem og book 'open chat' for at signalere tilgængelighed og prioritering af de virtuelle kolleger.

Og husk Danmark får brug for 13.000 flere ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Danmark og verden har brug for jer.

Kontakt

Ib Enevoldsen
Ib Enevoldsen
Managing Director, Rambøll Danmark
T+45 5161 6674
Eibe@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk