|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rekrutteringsprocessen

 
 

HR modtager alle ansøgninger via vores rekrutteringssystem og sender dem løbende videre til den rekrutteringsansvarlige leder. Efter lederen har læst og gennemgået alle de indkomne ansøgninger, bliver et antal kandidater udvalgt til samtale. Du skal regne med, at du skal gennem to samtaler før en evt. ansættelse.

Når alle samtaler har fundet sted, bliver de tilbageværende kandidater vurderet, og der vælges en kandidat, der får tilbudt jobbet.


Samtalen

En god og åben dialog, hvor vi uformelt drøfter mulighederne for et samarbejde. En agenda for samtalen vil typisk være:

            - Information om ansættelsesprocessen - hvad er tidsrammen, hvem involveres osv. 
            - Du fortæller om din motivation for at søge jobbet samt om din baggrund, uddannelse og erfaring
            - Vi spørger konkret ind til dine faglige kompetencer og dine erfaringer fra tidligere jobs
            - Vi fortæller om Rambøll – vores ambitioner og værdier, og om hvordan vi arbejder
            - Vi fortæller selvfølgelig også om jobbet, afdelingen, kolleger og samarbejdspartnere og succeskriterier for stillingen


Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?

Det strækker sig typisk over to samtaler. Første samtale har fokus på gensidig afstemning af forventninger: "er vi interesserede i hinanden, er der basis for et godt samarbejde, og har begge parter det, som skal til?". Den anden handler om at spørge mere ind til bl.a. forventninger, erfaringer og interesser. Samtalerne afvikles af den respektive leder samt en nøglemedarbejder.


Forventninger

Afstemning af forventninger er vores højeste prioritet, - det er der, vi lægger kræfterne. Det fordrer et samspil med jobsøgeren - så spil med, så vi kan sikre et godt arbejdsliv med plads til udvikling og alt det, som den enkelte gerne vil!

ByggeriTransportEnergiMiljøOlie & GasTelekommunikationManagement consulting
© Rambøll Danmark A/S  -  www.ramboll.dk  -  printet 
© Rambøll Danmark A/S    CVR nr. 35128417    ramboll@ramboll.dk    +45 5161 1000     Sitemap    Kontakt