Rambølls domicil i Aarhus

Rambøll Aarhus facade

Rambøll Aarhus facade

Kontakt

Danny Stentoft

Danny Stentoft

Direktør, Privat & Offentligt Byggeri Vest
T: +45 5161 5120

Ydelser vi leverede

Moderne, kunstnerisk og arkitektonisk byggeri, der fremmer tværfaglig vidensdeling med social, klimatisk og økonomisk bæredygtighed som vigtige fokusområder i byggeriet.

Vision og design

Visionen for Rambølls Aarhus domicil er at skabe et hus med inspiration og vidensdeling i højsædet. Et hus, der skaber nye oplevelser for medarbejdere og kunder, og hvor der er højt til loftet.

Rambøll Aarhus har med domicilet samlet og integreret flere forretningsenheder under samme tag. Domicilet er designet som et hus i huset. Dette er opnået ved at skabe et fantastisk rum med en overdækning af eksisterende kamstruktur og en ny fløj.

Den nye fløj er integreret ved hjælp af to atrier, der fungerer som husets kerne. Lyset skifter i takt med dagens gang på grund af et stort, imponerende glastag. Forskellige niveauer, ”en spansk trappe”, et åbent plateau og adskillige glasmøderum indbyder til dialog og liv for medarbejdere og gæster.

Domicilets indretning og design er udarbejdet, så det understøtter de mange forskellige fagligheder og behov i huset. Der er etableret naturlig ventilation i atrierne og al belysning i tilbygningen er installeret med lysfølere, så energiforbruget minimeres.

Rambøll har fungeret som bygherrerådgiver for Danica Ejendomme og tillige ingeniør for totalentreprenør A. Enggaard A/S. 3XN A/S var arkitekt på projektet.

Kontinuerligt konstruktionsflow

Projektet har radikalt ændret bygningens tidligere rationelle, og tilknappede, ”E”-konstruktion. Med en tilføjelse af en ny længe for enden af tre sidefløje og glastagsoverdækningen af gårdhave, skabes en 8-tals konstruktion, der sikrer et kontinuerligt flow mellem domicilets fem bygninger. Der skabes et sammenhængende fællesplan i stueetagen, hvor atriet bliver kernen for det daglige flow mellem medarbejderne.

Kunst som udtryksform

I projektet er der lagt stor vægt på den kunstneriske udsmykning. Et meget betydningsfuldt kunstnerisk element i huset er Maria Dubins kunstværk på den imponerende, akustiske langvæg i atrierne. Den kreative udsmykning har dog fostret en række funktionelle udfordringer med blandt andet UV-stråling, bemaling af akustiske paneler og hensyntagen til atriets mange materialer og sammensatte komposition. En unik løsning er her fundet ved anvendelse af lysægte og usynlig tusch, som er blevet malet direkte på panelerne. Hele væggen blev dermed forvandlet til kunstnernes lærred.

Tilbygningen blev nomineret til Aarhus Kommunes Arkitekturpris i 2011 - en pris som det eksisterende hus vandt i 1997. Med nomineringen anses Rambølls Aarhus domicil for at være et af de mest spændende byggerier i Aarhus, hvorfor bygningen også er at finde i Aarhus Kommunes arkitekturguide

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918